
Rørende hyldest til Dirch Passer: Nu bliver han til en julekalender

I år er det 45 år siden, at Dirch Passer gik bort i en alder af blot 54 år.
Den folkekære skuespiller kunne til næste år have fejret sin 100-års fødselsdag, og det bliver nu hyldet på helt særlig vis.
Der er nemlig blevet lavet en unik julekalender med Dirch Passer i anledning af, at han ville være fyldt rundt i 2026.
I en pressemeddelelse fremgår det, at der bliver lanceret en lågekalender den 18. maj 2025, hvor man samtidig fejrer hans 99-års fødselsdag.
Lågekalenderen er en hyldest til Dirch til hans 100-års fødselsdag og samtidig et støtteprojekt til fordel for Danske Hospitalsklovne.
Bag hver låge i julekalenderen gemmer der sig et finurligt jysk bynavn, og på bagsiden, der er formet som en julemandsfigur, skal børn og voksne gætte, hvor byerne hører til.


Julekalenderen koster 100 kr. og kombinerer humor med læring og julehygge.
Herunder kan du læse, hvordan man køber lågekalenderen, blandt andet med MobilePay.


Julekalenderen er tegnet af sangerinden Daimi og Casper Heiberg efter idé af Henrik Hansen.

Dirch Passer blev født den 18. maj 1926 og døde den 3. september 1980.
