Annonce
17. jan. 2026
Af: Christinna Braun

Rørende øjeblik på tv: Oliver Bjerrehus gribende ord om mor få måneder før hun gik bort

Oliver Bjerrehuus med sin mor, Suzanne Bjerrehuus, i 2019.
Oliver Bjerrehuus med sin mor, Suzanne Bjerrehuus, i 2019.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Suzanne Bjerrehuus er død, 77 år gammel, efter mange års sygdom.

Den tidligere forfatter, tv-vært, model og foredragsholder Suzanne Bjerrehuus er død.

Hendes mand siden 1988, Asger Aamund, bekræfter dødsfaldet over for Berlingske.

Abonnement på BILLED-BLADET

Ifølge Ekstra Bladet døde hun den 15. januar.

Suzanne Bjerrehuus havde i årevis kæmpet med kræft: Noget, som hendes søn, Oliver Bjerrehuus, fortalte om sidste år i TV 2-programmet ”Knæk Cancer – et show for sagen”, blot få måneder før Suzanne gik bort.

Her fortalte den 50-årige model Oliver Bjerrehuus, at han var 17 år, da hans mor fik kræft første gang, og at han ikke vidste, om han skulle miste hende.

Suzanne Bjerrehuus blev gennem årene ”helbredt”, fortalte hendes søn i ”Knæk Cancer – et show for sagen”, men desværre var kræften vendt tilbage.

- Det er jo det med cancer, at du kan blive helbredt, og så kan det simpelthen komme igen. Og det har det jo gjort. Det første, jeg tænkte, var, at jeg ville løbe væk. At det skete ikke, lød det fra en grådkvalt Oliver Bjerrehuus i programmet.

Suzanne Bjerrehuus efterlader sig manden Asger Aamund, som hun blev gift med i 1988, sønnen Oliver Bjerrehuus og fire børnebørn.

Mere om: