4. feb. 2013
Af af Luise Marie Bekker

Rytteriet: Støtter ikke hinanden

Rasmus Botoft og Martin Buch
Rasmus Botoft og Martin Buch
Foto: AOP
Martin Buch og Rasmus Botoft er begge nomineret til en Robert, men de hepper på en anden.

Både Martin Buch og Rasmus Botoft fra Rytteriet er nomineret til den nye Robert-pris, nemlig TV-serie-kategorien for bedste mandlige birolle.
Martin for "Limbo" og Rasmus for "Lykke".

De to komikere vil helst ikke se den anden vinde, og heldigvis er der en tredje mand nomineret i kategorien. Det er Olaf Johannessen, der spillede med i tredje sæson af "Forbrydelsen".

- Altså, hvis Rasmus vinder en Robert foran mig, vil jeg "bitche" i tre måneder og nægte at tale med ham. Derfor mener jeg, at Olaf Johannessen skal vinde, siger Martin Buch med et skævt smil til Ekstra Bladet, og Rasmus Botoft fortsætter:

- Ingen tvivl om, at Rytteriet vil ryge på røven, hvis Martin får Robert'en på bekostning af mig. Derfor støtter jeg også Olaf som vinder.

Robert-priserne bliver uddelt den 28. februar. Se selv, om en af de to sarkastiske mænd løber med prisen.

Læs mere om: