6. okt. 2012
Af af Helle Skram de Fries & Jan Bergman

Så blev Mascha Vang endelig mor

Nicolas Kiesa og Mascha Vang
Nicolas Kiesa og Mascha Vang
Foto: Birger Storm
Over en uge efter terminen blev Mascha Vang og Nicholas Kiesa endelig forældre til en lille pige.

Lørdag eftermiddag begyndte lykønskningerne at tikke ind på Mascha Vangs facebook.

"Tillykke med den lille prinsesse", "Stort tillykke, vi glæder og til at se billeder" osv.

Det er en stolt mor der fortæller, at den lille nyfødte vejer 2550 gr. og måler 48 cm. Altså en fin lille sag, som Mascha selv kalder sin datter.

Mor og datter har det godt

- Vi har det alle godt, men lillepigen blev dog øjeblikkeligt indlagt på neonatalafdelingen, hvor vi stadig er. Men hun er snart frisk, fortæller Mascha Vang på sin hjemmeside.

Og selvfølgelig er både mor og far de meste lykkelige mennesker i verden.

- Hun er bare så sød, dejlig og smuk - og vi er så lykkelige, og meget stolte forældre.

De seneste dage har Mascha Vang også på sin facebook tigget og bedt den lille komme ud, og nu kom så endelig den lille pige, som forældrene har glædet sig til længe.

Parret vidste godt, det var en pige, de ventede - og den stolte far sagde for nylig til BILLED-BLADET "Jeg skal nok lære hende, at alt med en motor er sjovt".

Terminen var oprindelig sat til 27. september, men den lille pige lod vente på sig.

Her fra BILLED-BLADET skal lyde et stort tillykke til de nybagte forældre.

Læs mere om: