Sådan bliver Christianes drømmebryllup i dag

Liam O'Connor og Christiane Schaumburg-Müller

Liam O'Connor og Christiane Schaumburg-Müller

Foto: Birger Storm
Lørdag gifter Christiane Schaumburg-Müller sig med sin Liam O'Connor, og alt er på plads til den store dag.

Så er det ved at være tid. Tid til årets store bryllup mellem TV 2's "Vild med dans"-vært Christiane Schaumburg-Müller og musikeren Liam O'Connor (L.O.C.), der er coach i "Voice - Danmarks største stemme".

Lørdag bliver stjerneparret smedet sammen i Hymens lænker, og da Christiane elsker julen, kan intet passe bedre end et julebryllup.

Det eventyrlige julebryllup foregår på Valdemars Slot, som Christiane har besøgt og fået kontakt til gennem sin gode veninde Caroline Fleming.

Christiane og Liam har lejet sig ind og ønsker at stå for det hele selv. Derfor er pyntningen af kirken, borddekorationer, menuen og alt det praktiske noget, som parret selv sørger for med god hjælp fra Christianes mange kontakter og stylister.

Liams familie fra Irland er blandt de 150 gæster, og familiemedlemmerne er så mange, at de næsten kan fylde et fly op, har Christiane fortalt.

Dresscoden til middagen og festen er "black tie", altså smoking i bedste James Bond-stil, hvilket giver det kvindelige selskab mulighed for at vælge mellem lang eller kort aftenkjole.

Parret har ifølge Christiane også lagt vægt på, at de og familien kunne holde alt inden døre, og der er direkte adgang til slotskirken, så Christiane ikke behøver at bekymre sig om, at hun skal ud i decemberkulden og fryse i brudekjolen inden vielsen.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden