Sådan fejrede Mette Frederiksen den kongelige fødselar
Blandt de mange danskere, der torsdag den 16. april sang med, da DR1 sendte programmet "Fælles fødselsdagssang for dronningen", var også statsminister Mette Frederiksen.
Det afslørede statsministeren selv, da hun i sangprogrammet blev spurgt af værten Kåre Quist, om hun ville synge med klokken 12.00.
Udsatte møde
- Faktisk har vi møde i regeringen men har valgt at udsætte mødets start, så vi kan være med til at fejre vores dronning. Og ja, vi har rigtig travlt i de her dage. Og vi sidder jo netop nu og arbejder på at få lavet en større åbning af Danmark end først antaget. Det er klart en af de allervigtigste opgaver, men vi kan godt samtidig med det fejre, hylde og glæde os sammen med hele Danmarks befolkning befolkning over, hvor fantastisk en dronning vi har. Det kommer hele regeringen til at gøre klokken 12.00, svarede hun værten over en video-samtale.
Udover at fortælle om, hvordan hun ville fejre dronningen, var der også stor ros fra statsministeren til dronningen for hendes stærke tale til nationen i forbindelse med coronakrisen.
- Det har været en meget stor gave at have dronning Margrethe i coronakrisen, sagde Mette Frederiksen.