
Sådan fejrer Annette Heick og Jesper Vollmer deres sølvbryllupsdag

- Vi har alt for travlt til at holde fest, forklarer 54-årige Annette Heick til BILLED-BLADET på spørgsmålet om, hvordan sølvbryllupsdagen 4. februar skal fejres.
Ægteparret overtog 1. februar officielt et gammel hus fra 1915, som de har renoveret på siden april sidste år.
- Derfor har vi alt for meget om ørerne, så forleden kiggede Jesper og jeg hinanden dybt i øjnene og blev enige om, at dagen bare skal være stille og rolig.

Fejres med en middag
Lidt fejring bliver der nemlig. Sølvbrudeparret skal nemlig ud at spise om aftenen med Annettes forældre Keld og Hilda, samt Jespers mor og hendes mand. Samt naturligvis Annette og Jespers sønner, Eliot på 21 og Storm på 17.
Men der bliver ingen stor fest senere.
- Vi tager i stedet ud at rejse sammen med vores sønner og vores forældre. Det vil vi hellere bruge pengene på, lyder det fra sølvbruden Annette.

Om at have været sammen med Jesper Vollmer i 25 år siger hun:
- Det er vildt dejligt. Man gror sammen og har en masse fælles oplevelser på godt og ondt.
Her er de med deres elskede hund, Carla.

- Og jeg synes godt, man kan sige, at vi har bestået testen, slutter Annette Heick og tænker i den forbindelse nok blandt andet på Jesper Vollmers alvorlige badeulykke i Thailand i 2015.
I kirken lovede at leve med hinanden i medgang og modgang. Det er nu 25 år siden.



