13. jun. 2023
Af Catja Klarskov

Sådan går det Piet fra De sjældne danskere i dag: Har fået ny diagnose

Piet Kyndesgaard 
Piet Kyndesgaard
Foto: Hanne Juul
Det seneste år har langt fra været let for Piet fra ”De sjældne danskere”, der i dag har fået endnu en diagnose.

Piet Kyndesgaard var blot 10 år, da han første gang medvirkede i TV 2-programmet ”De sjældne danskere”. I dag er han fyldt 16 år, men det er bestemt ikke altid lige let.

Det sidste år har Piet ikke været i skole, fordi han lider af tankemylder og angstanfald, ligesom det kun er få måneder siden, han fik diagnosen adhd. Det skriver TV 2.

I dag er han startet på sin adhd-medicin, og han oplever, at han langt bedre kan koncentrere sig. Piets forældre håber, at han kan starte på en frisk efter sommerferien, hvor han efter planen skal starte på efterskole. Det fortæller familien i et interview med mediet.

Men selv om både medicin og plan er på plads, så er der stadig færre smil at spore hos den ellers så sprudlende Piet.

I maj blev han konfirmeret, og selv om planen egentlig var en stor fejring med dans og drinks, så besluttede familien af nedskalere festen til færre gæster.

Piet har den sjældne sygdom Saul Wilsons syndrom, som kun meget få på verdensplan har. Alligevel lykkedes det i 2019 Piet og familien at stable et møde på benene med amerikanske Jaxon, der har samme syndrom.

Indtil Piet var ti år gammel, vidste ingen, hvad han fejlede. Det var svært, da han ikke havde nogen at spejle sig i. Af samme årsag havde mødet med amerikanske Jaxon særlig stor betydning for ham.

Piet sammen med vennerne, Hjalte og Bastian, der også medvirkede i "De sjældne danskere". Her ses de til "De største øjeblikke" 2018 i Operaen. 
Piet sammen med vennerne, Hjalte og Bastian, der også medvirkede i "De sjældne danskere". Her ses de til "De største øjeblikke" 2018 i Operaen.
Foto: Thomas Laursen

Det rørende første møde mellem drengene blev dokumenteret af et kamerahold og sidenhen vist i ”De sjældne danskere”.

Familien valgte i 2021, efter tre sæsoner, at trække sig fra programmet. Til TV 2 begrundede de dengang beslutningen med, at de havde brug for en pause fra tv, ligesom de følte, at deres historie var fortalt.

Du kan se eller gense alle fire sæsoner af ”De sjældne danskere” på TV 2 Play, ligesom hele artiklen kan læses her, hvor du ligeledes, som en lille bonus, kan se en skøn video, Piet har sendt til TV 2.

Læs mere om: