2. jun. 2025
Af Marianne Singer

Sådan har du ikke set hende før: Theresia fra Årgang 0 har købt den vildeste kjole i England

Theresia kendt fra "Årgang 0" elsker sine flotte specialsyede kjoler. 
Theresia kendt fra "Årgang 0" elsker sine flotte specialsyede kjoler.
Foto: Jesper Sunesen
Theresia Treschow-Kühl kendt fra TV2-successerien Årgang 0 imponerer med sin nyeste kjole, der er en nøjagtig kopi af en kendt historisk kongelig kjole.

Theresia Treschow-Kühl, kendt fra TV2-successerien "Årgang 0", har en nok for mange ukendt interesse - flotte og detaljerige kopier af kjoler, som kendte historiske kvinder har båret.

Kjolerne bærer Theresia, når hun holder foredrag om netop disse historiske kvinder.

Fra 1500-tallet

Den seneste kjole, som Theresia har hentet til sin flotte samling helt fra England er en kopi af den kjole, som Anne af Cleve, den fjerde af Henrik 8. af Englands hustruer, bar i sin levetid.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-02/250328-TQR-11.jpg
Theresia fra Årgang 0 i sin britiske "Tudor-kjole" i 1500-tals stil.
Foto: The Tudor Royalty Experience.

Den fantastiske kopi af Anne af Cleves kjole er skabt i England af Lady Samantha fra The Tudor Royalty Experience, og så tæt på den originale kjoles udseende som muligt.

Theresia fra Årgang 0i britisk Tudor kjole
Theresia sammen med skaberen af hendes fantastiske og detaljerige kjole, Lady Samantha fra The Tudor Royalty Experience.
Foto: The Tudor Royalty Experience

Håndsyet på kjolen

Sten, perler og smykker er håndsyet på kjolen og hårsmykket.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-06-02/Theresia2.png
Kjolen i al sin skønhed.
Foto: The Tudor Royalty Experience

Halskæden og bæltet er kreeret af The Enchanted Tudor Rose, der tidligere har lavet historiske genstande til den britiske Golden Globe-belønnede dramaserie Wolf Hall.

- For nyligt har jeg købt min tredje historiske kjole, en tudorkjole, fordi jeg gerne vil fortælle historien om Henrik den 8. og hans seks hustruer. Jeg vil være den fjerde hustru, Anne af Cleve, Anne den kloge, som endte med at blive udnævnt til at være kongens søster. Det er den tungeste og største kjole, og jeg har endnu til gode at komme ud og holde foredrag i kjolen, forklarer Theresia til BILLED-BLADET om sin nyeste historiske kjole.

Mere om: