Sådan hylder Jim Lyngvild dronning Margrethe
Designer Jim Lyngvild er royalist af hjertet og kæmpe fan af dronning Margrethe - og nu har han kastet sig over et overdådigt kongeligt projekt.
Lyngvild er ved at skabe en gigantisk buste af dronningen.
- Den er til en udstilling, som åbner næste år. Majestæten fylder jo 80 år, så det bliver en gave til hende. Vi gennemgår hele hendes slægtstræ med 107 konger og dronninger, og hovedattraktionen bliver en fire meter høj buste af dronning Margrethe. Det bliver en mega-Margrethe, afslører Jim Lyngvild til BILLED-BLADET.
Ideen er Lyngvilds, mens grafiker Joachim Jensen modellerer, og målet er at skabe et tidløst udtryk.
Mindre buster kommer til salg
Til marts åbner udstillingen på et af landets største slotte, men royale fans kan også sikre sig et eksemplar af den særlige buste.
Ifølge Jim Lyngvild bliver der nemlig fremstillet 100 mindre buster på 70 centimeter i glasfiber, som man kan købe, mens overskuddet går til velgørenhed.
Se den flotte buste af dronning Margrethe i BILLED-BLADET nr. 29, der er på gaden nu.