16. maj. 2023
Af Catja Klarskov

Sådan tabte stjernekokken sig: Umut Sakarya tyede til alternative hjælpemidler i kampen mod kiloene

Umut Sakarya
Umut Sakarya
Foto: Lars H. Laursen
Kiloene er den seneste tid raslet af tv-kokken Umut Sakarya. Nu afslører han, hvilke alternative hjælpemidler han tyede til i sin kamp mod kiloene.

De fleste kender kendiskokken Umut Sakarya for hans kogekunst og forkærlighed for stegt flæsk og Fernet Branca. En livsstil der med tiden gav tv-kokken overflødige kilo på sidebenene, som han sidenhen har kæmpet en brav kamp for at blive kvit.

En imponerende rejse som Umut Sakarya nu uddyber i podcasten "Du kender typen", hvor han samtidig afslører nogle af de hjælpemidler, han tyede til undervejs.

Tidligere på året kunne kendissen, overfor SE OG HØR, afsløre den glædelige nyhed, at han havde tabt sig knap 30 kilo ved blandt andet at lægge sin livsstil om.

For hvor kosten i periode havde stået på stegt flæsk, fadøl og Fernet Branca i rigelige mængder, så fokuserede kendissen nu i stedet på at spise rigeligt med grøntsager og få daglig motion enten ved gå- eller cykelture.

Vejen mod at blive de ekstra kilo kvit har dog også budt på andre og mere alternative hjælpemidler. Det afslører madkongen i podcasten ”Du kender typen”, der har Anne Glad i værtsrollen.

Her forklarer 32-årige Umut Sakarya, at han har prøvet samtlige medicinforme, slankekurer og sågar en fedtsugning. Sidstnævnte resulterede dog i, at han blot fire måneder senere tog samtlige kilo på igen.

Selv om Umut Sakarya har forsøgt sig på forskellig vis, så er meldingen dog helt klar, når det gælder, hvad der i sidste ende gjorde udfaldet:

– Det der har fungeret, det er helt klart et samspil mellem en sund psyke, motion og det man spiser. Noget har der fungeret supergodt har været at faste. Når jeg har struktureret, hvornår jeg indtager mad, og hvornår jeg ikke gør, forklarer han i podcasten.

Tidligere på året lukkede madkongen sine to københavnske spisesteder, Guldkroen og Guldgrillen, men det betyder langt fra, at han ikke har gang i nye projekter.

Til BILLED-BLADET har han nemlig tidligere fortalt, at han har en travl kalender med foredrag, ligesom han laver lidt reklamefilm og andet fjernsyn.

For nylig medvirkede han desuden i Kanal 5-programmet ”Langt fra landsholdet” sammen med blandt andre Bubber, Mads Vad og den tidligere professionelle fodboldspiller Kasper Fisker,

Du kan lytte til hele podcasten ”Du kender typen” her.

Læs mere om: