Sanne Salomonsen gav koncert på 18 minutter
Sanne Salomonsens vej tilbage på hitlisterne har været tre år undervejs. Siden blodproppen i 2006 stjal hendes stemme, har hun været på jagt efter både den og et comeback. Tidligere på året udgav hun pladen 'Unico', der toppede hitlisterne, og torsdag optrådte hun på Oslo-båden.
"Sanne Salomonsen imponerede bestemt ikke med sin 18 minutter lange "koncert"…det er ikke uden grund, at koncert er skrevet i gåseøjne. For det, vi fik, var blot 18 minutter med Sanne på scenen, hvor hun sang kor [for Carpark North]…og gav to af sine egne 'Du og jeg' og Taxa'," skriver Ekstra Bladets anmelder.
Anmelderen karakteriserede Sannes stemme som "skyggen af, hvad den har været…Sanne kan selvfølgelig ikke gøre for, at stemmepragten har ændret karakter, men så skulle hun måske overveje at give sig i kast med et materiale, der afspejlede og passede til de nye omstændigheder."