11. sep. 2008
Af af Ulrik Ulriksen / Jan Bergman
Sanne Salomonsen: - Jeg har fået livet tilbage
- Jeg er så glad og sætter måske mere pris på at arbejde med musikken nu…
- Jeg føler nu, at jeg endelig er tilbage. Både fordi mit helbred er godt, og selvfølgelig også fordi jeg er klar med en ny plade, fortæller Sanne Salomonsen, da BILLED-BLADET møder hende til Royal Tatoo-fest i Helsingør.
Sanne er mødt op for at fejre sin tatovør, Henning Jørgensens 25-års jubilæum og er meget veloplagt.
- Jeg er så glad og sætter måske mere pris på at arbejde med musikken nu end nogensinde før. Det er så unikt at få livet tilbage, og det synes jeg, at jeg har fået efter at have været så tæt på at dø.
I BILLED-BLADET fortæller Sanne om hemmeligheden bag hendes comeback.