7. jan. 2009
Af af Signe Ravn

Sara Bro spiser sig til sundhed

Sara Bro valgte at lægge sin livsstil helt om, da hun fik brystkræft. Nu spiser hun økologisk og dyrker motion. Der ryger dog en burger ned af og til.
Sara Bro valgte at lægge sin livsstil helt om, da hun fik brystkræft. Nu spiser hun økologisk og dyrker motion. Der ryger dog en burger ned af og til.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Radioværtinden besluttede sig under sin kræftsygdom for at lægge sine vaner om for helbredets skyld.

Radiovært Sara Bro klarede sig som 27-årig gennem brystkræft, og det var under den hårde behandling, at Sara i 2001 besluttede sig for at ændre livsstil for at hjælpe sin helbredelse på vej. Det fortæller hun nu i Ekstra Bladet.

"Før sygdommen levede jeg med færdigretter og fastfood. Jeg røg over 20 smøger om dagen, og festede og drak hver weekend. Og så arbejdede jeg utrolig meget," fortæller Sara Bro, der mener, at hendes livsstil var en reaktion på en opvækst i kollektiv, hvor hirsegrød ofte stod på menuen.

"Det var svært at ændre at ændre livsstil. Men nu er det blevet en sport for mig at dyrke motion og spise sundt," siger Sara i Ekstra Bladet og forklarer: "Jeg ved, at min krops forfatning har betydning for, at det går godt, så det vil jeg altid have fokus på."

Læs mere om: