Sarah Zobel træner med Burhan G

Sarah Zobel elsker at træne med sin kæreste Burhan G
Sarah Zobel elsker at træne med sin kæreste Burhan G
Foto: AOP
Den 39-årige jetset-pige er vild med at dyrke motion – og gerne sammen med kæresten Burhan G.

Sarah Zobel har rundet de 39 år, men det er bestemt ikke til at se det, når man kigger på billederne af den lækre jetset-pige i det nye træningsmagasin Move, som hun også pryder forsiden af.

I magasinet fortæller hun, hvordan hun holder sin smukke figur ved lige med træning, men det er ikke helt nemt at få det til at hænge sammen, efter hun blev skilt fra sin nu forhenværende mand, Alexander Kølpin, tidligere i år. Det fortæller hun til Move, der udkommer i denne uge.

- Mit liv har været lidt omskifteligt med flytning og børn hver anden uge. Det betyder, at jeg ikke kan binde mig til en fast træningsrutine, som jeg kunne før. Jeg får skruet mere op for træningen, når jeg ikke har børn, siger Sarah Zobel.

Træner med kæresten

Til gengæld har hun nu fået en ny træningsmakker, der med garanti er klar på en løbetur – nemlig kæresten Burhan G., der for nogle år siden stjal masser af pigehjerter, da han optrådte i bar og særdeles veltrænet overkrop i musikvideoen til ”Tættere på himlen”. Og en træningsmakker er ikke noget, Sarah Zobel har i mod.

- Jeg træner både med Burhan og alene. For mig giver det mest mening at træne med en, der er i samme eller bedre form end mig. Det kan selvfølgelig være svært at få koordineret at træne sammen, men når det kan lade sig gøre, er det også sjovere og hyggeligere, siger hun til Move.

LÆS OGSÅ:

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden