Saseline Sørensen bliver chikaneret af fremmede mænd
Det har sin pris, at have sit billede på Facebook. Det må Saseline Sørensen sande. Ligesom andre kendte kvinder - som Ibi Støving, Macha Vang og Kira Eggers - bliver den kønne sangerinde nemlig bestormet med henvendelser fra mystiske mænd.
- Generelt er det meget anstændige mænd, der kontakter mig, selvom der selvfølgelig er nogle helt skæve indimellem, siger Saseline til Ekstra Bladet, der har lavet en rundspørge blandt pigerne.
- Her den anden dag var der en mand, der ville vide, hvad størrelse jeg bruger i sko. Der er mange underlige kommentarer, fortæller Saseline videre.
Helveds forgård
Det er altså ikke gentlemænd, alle dem der henvender sig. Ibi Støving, der bl.a laver programmerne "Ånderne vender tilbage", kalder sin indbakke for "helveds forgård".
- Jeg får godt nok mange mails, siger Ibi til Ekstra Bladet.
- En dag kom jeg til at gå online ved en fejl. Det var helt sygt. Det poppede op med chat fra forskellige mænd. Men jeg har da også fået mail med beskeden, "Kommer du ikke lige forbi, det spøger også her' ..", og det er da skrevet med et glimt i øjet, indrømmer hun.
Informerer partneren
Mascha Vang og Kira Eggers oplever generelt en noget mere lummer tone. Men Kira har fundet et våben mod de frække henvendelser.
Eks-stripperen sender simpelthen mændenes henvendelser videre til vedkommendes koner, eller kærester.
Så kan de tage den derfra …