Saseline Sørensen laver tøj til børn
Smukke Saseline udvider sin horisont. Hun prøver for første gang at designe sin egen tøjkollektion.
- Jeg nyder at lave forskellige projekter, som giver mig oplevelser og udfordringer, siger Saseline til Her og Nu.
Den søde sangerinde danner for tiden par med den populære DJ Morten Breum. De blev sidst set sammen til Rasmus Klump koncert på Plænen i Tivoli. Med dem havde de Saselines søn Sean, 2, der er fra et tidligere forhold med netop konkursdømte Frederik Fetterlein.
Målgruppen til den nye Life-Is børnekollektionen er 2-10 år, og de bliver virkelig forkælet, da den bliver produceret i lækkert kashmir. Inspirationen til designet har Saseline ikke fundet fra en ukendt kant.
- Jeg har bare fundet inspiration i, hvad firmaet allerede lavede til voksne, og i, hvad jeg gerne vil se min egen søn gå i. Det er mest for hyggens skyld, fortæller Saseline, der sammen med sønnen Sean er model for kollektionen.
For tiden spirer rygterne også om, hvorvidt Saseline skal være en af de nye X Factor-dommere, men det er langt fra afklaret, og navne som Isam B, Jon Nørgaard og Medina florerer også rundt i medierne.