Se billederne: Christiane Schaumburg-Müller Aaxmann træner med sin højgravide mave
Babyen i Christiane Schaumburg-Müller Aaxmanns mave vokser, som den skal – og det gør maven så naturligvis også.
Men træningen skal passes, og selv om der kommer diverse andre aktiviteter i vejen, sørger gravide Christiane for at få trænet et par gange om ugen.
Terminen afsløret
For nylig afslørede hun, at terminen for den lille pige, hun venter sammen med sin mand, Daniel Aaxmann, er den 25. december.
Men da babyer ikke altid kommer præcis på terminsdagen, kan det sagtens være, det bliver juleaften – eller måske nytårsaften – eller noget helt tredje.
Uanset datoen er den lille pige ventet med længsel af sine kommende forældre, der glæder sig til at byde det nye vidunder velkommen til verden.
Du kan se træningsfotos og video på Christiane Schaumburg-Müller Aaxmanns instagram her.
Klar til jul og Vild med dans
Og julen har Christiane Schaumburg-Müller allerede øvet sig på, da hun i oktober pyntede julebord hos Bahne i Frederiksberg Centret. Med bestik af sit eget design RAW by Christiane Schaumburg-Müller.
Den tidligere ”Vild med dans”-vært har afsløret, at hun skal være gæstedommer i dette års jubilæumsudgave af programmet.
Da Jens Werner besætter gæstedommerstolen til finalen i Horsens den 24. november, skal Christiane være gæstedommer fredag 10. november eller i semifinalen, der er flyttet fra fredag 17. november til lørdag 18. november.