9. jul. 2025
Af Marianne Singer

Se billederne: De kendte strømmer til flot dansefest på Sølyst

Verdensballetten på Sølyst.
Onsdag aften er der premiere på "Verdensballetten" på det historiske landsted Sølyst, Den Kgl. Skydebane, der ligger nord for København.

Der er lagt op til en magisk aften på det ikoniske landsted Sølyst i Klampenborg, med premieren af årets udgave af Verdensballetten.

Det er 10. gang, at Verdensballetten finder sted, og de mange gæster kan glæde sig til en unik, udendørs forestilling, hvor ballet, opera samt klassisk musik fremføres med den smukke park og Øresund som fortryllende kulisse.

Se billederne af de kendte, der ankommer til premieren af Verdensballetten øverst i artiklen

Vi holder dig opdateret i vores nyhedsbrev!

Aftenens dansere ledsages på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.

Programmet indeholder denne gang uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nye stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Aftenens veloplagte vært er tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen.

Blandt de medvirkende er i år, danserne Steven McRae, Iana Salenko, Anna Rose O´Sullivan, Astrid Elbo, Sangeun Lee, Gareth Haw, Harris Beattie og musikerne Niklas Walentin, Alexander McKenzie og Lydia Hoen Tjore.

Mere om: