
Se billederne: Kendte og deres børn strømmer til premiere på dansk familiefilm
Søndag formiddag er en række kendte gæster inviteret til gallapremiere på filmen ”Krølle Bølle” i Imperial i København.
Det er vinterferiens stort anlagte danske familiefilm, og derfor er der også flere, som har taget deres børn med i biografen.
Der er flere kendte danskere, som lægger stemme til figurerne, blandt andre Rasmus Botoft, Ellen Hillingsø, Troels Malling, Mille Lehfeldt og Hadi Ka-Koush.
Afdøde Kjeld Nørgaard er også at finde på rollelisten. Han spiller Bedstefaren, og det blev hans allersidste rolle, inden han døde i marts 2025.

Filmen handler om hele Danmarks elskede trold Krølle Bølle fra Bornholm, der kom til verden i en billedbog af Ludvig Mahler fra 1946 og siden er blevet et nationalt ikon.
”Krølle Bølle” får landsdækkende biografpremiere op til vinterferien den 5. februar 2026 i anledning af 80-året for den første udgivelse af bogen om Krølle Bølle.
Se billederne af alle de kendte gæster i galleriet øverst i artiklen.
