
Læs også
Christian Kjær og Susan Astani fik en søn
Forventningens glæde lyste ud af seks-årige Alexander, da han havde første skoledag i torsdags.
Den 75-årige advokat og kammerherre Christian Kjær og hans hustru læge Susan Astanis søn begyndte på Prins Henriks Skole.
- Han har glædet sig rigtig meget og er så klar til skolen, siger Susan Astani-Kjær til BILLED-BLADET, som har fået lov til at vise dette dejlige foto af en glad Alexander med skoletasken på ryggen mellem mor og far.
Trods sin unge alder taler Alexander allerede fire sprog, og han begyndte direkte i 1. klasse.
At valget netop faldt på Prins Henriks Skole, skyldes Christian Kjærs tætte venskab med nu afdøde prins Henrik. Prins Henrik var også forlover, da Susan og Christian Kjær blev gift i Caribien for fire år siden.