4. mar. 2023
Af Julie Nolsöe

Se billedet: Personlig gestus fra Karina Frimodt til Britt Bendixens bisættelse

Britt Bendixen. Indsat: Karina Frimodt
Britt Bendixen. Indsat: Karina Frimodt
Foto: Dan Mariegaard og Hanne Juul
I dag bliver "Vild med dans"-dommer Britt Bendixen bisat, og blandt de fremmødte er den professionelle danser og "Vild med dans"-kollega Karina Frimodt, som har sørget for en smuk gestus ved højtideligheden

"Vild med dans"-dommer Britt Bendixen gik bort lørdag den 18. februar efter kort tids sygdom. I dag, den 4. marts, bisættes Brit Bendixen fra Holmens Kirke i København.

Blandt de deltagende er Karina Frimodt, som gennem flere år har været kollega med Britt Bendixen på den populære dansekonkurrence "Vild med dans" på TV 2.

Her var Britt Bendixen dommer, mens Karina Frimodt er professionel danser.

Deres historie sammen går dog langt længere tid tilbage. Det har Karina Frimodt tidligere fortalt til BILLED-BLADET, umiddelbart efter Britt Bendixens bortgang.

- Jeg var under Britts vinger på Pejsegården, siden jeg var syv. Først ville jeg ikke undervises af hende, fordi hun lød så skrap. Men jeg fandt hurtigt ud af, at hun var sød og rigtig dygtig.

Hun satte her også ord på, den store betydning, Britt Bendixen har fået for hende som person i løbet af årene:

Smuk gestus til bisættelsen

- Hun var enestående og kærlig, Hendes søn Niclas blev som en bror for mig, og Britt som en reservemor.

I anledning af bisættelsen i dag, har Karina Frimodt sørget for at sætte sit eget personlige og smukke aftryk på den sidste afsked med Britt Bendixen.

Hun har sammen med sin familie sørget for en smuk krans af røde roser, som er formet som et hjerte.

På båndet står: "Kærligst, fam. Frimodt".

Kransene, som skal placeres inde i kirken under bisættelsen, bliver netop nu båret ind i kirken.

Se billederne af den smukke krans fra familien Frimodt nedenfor:

Et smukt bånd på kransen fra familien Frimodt
Et smukt bånd på kransen fra familien Frimodt
Foto: Mikael Rieck
Karina Frimodt og familien har sørget for en smuk krans til Britt Bendixens bisættelse
Karina Frimodt og familien har sørget for en smuk krans til Britt Bendixens bisættelse
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: