18. dec. 2016
Af Juliane Olsen

SE BILLEDET: Peter Tanev mødte sit store idol

Peter Tanev
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Vejrværten Peter Tanev satte for nyligt et af sine store idoler stævner, da han mødte Henrik Voldborg i vejrstudiet.

Den 48-årige TV 2-vejrvært Peter Tanev fik et af sine højeste ønsker opfyldt, da han for nylig mødte idolet Henrik Voldborg i vejrstudiet.

Mødet er foreviget på et billede, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, og Peter Tanev har selvfølgelig lagt det på Facebook.

- Så bliver det ikke meget større, når man er vejrnørd, første gang jeg så #voldborg var i sort/hvid engang i 70’erne, skriver Peter Tanev.

Henrik Voldborg har inspireret

Vejrværten understreger desuden, at hans store vejr-idol traditionen tro har trukket i en farverig sweater til lejligheden.

Den 80-årige Henrik Voldborg præsenterede i mange år vejret på DR, og fik sin debut helt tilbage i 1963.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE: Henrik Voldborg fylder 80 år

Fra 1988-2001 var han fast TV-meteorolog på DR, og han har altså uden tvivl inspireret Peter Tanev gennem årene.

Vejrvært modtog sweaters fra seerne

Henrik Voldborg havde desuden det særkende, at han ofte var iklædt sweatre i alle regnbuens farver og med alskens mønstre.

Flere af sweatrene var faktisk tilsendte gaver fra TV-seere, som den populære vejrvært altså tog til sig.

LÆS MERE: Se Peter Tanev øve sig på sin cha-cha-cha

Siden Henrik Voldborg var ti år gammel, har han været passioneret omkring vejret, og efter han er gået på pension, er interessen blevet holdt ved lige.

Læs mere om: