30. aug. 2023
Af Catja Klarskov

Se de romantiske bryllupsbilleder: Så smuk og personlig var Oh Lands brudekjole

Oh Land.
Oh Land.
Foto: Dan Mariegaard
Sangerinden Oh Land sagde i weekenden ja til sin store kærlighed ved en flot kærlighedsfest. Nu deler hun romantiske billeder fra parrets store dag.

Sangerinden Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, blev i weekenden gift med sit hjertes udkårne Adi Zukanovic.

I et opslag på sin Instagram-profil deler sangerinden nu romantiske bryllupsbilleder fra parrets havebryllup.

På sin store dag var Oh Land iklædt en smuk brudekjole, der, som sangerinden har for vane, var lidt ud over det sædvanlige.

For selv om kjolen var elegant, så havde den alligevel både frynser, glitter og spræl, som mange forbinder den tidligere X Factor-dommers stil med.

Kjolen var ikke det eneste, som Oh Land havde valgt at tilføre en personlig twist.

I sløret havde hun broderet brudeparrets forbogstaver, ligesom også bryllupsdatoen stod skrevet.

Oh Land og Zukanovic har sønnen Ernst på næsten tre år. Desuden har sangerinden også sønnen Svend fra et tidligere forhold.

Adi Zukanovic og Oh Land
Adi Zukanovic og Oh Land
Foto: Dan Mariegaard

Du kan se alle billederne fra kærlighedsfesten her.

Læs mere om: