Se de sjove billeder: Lucas tager fusen på far Dennis Knudsen
Sammen med sine to sønner, Lucas og Noah, har Dennis Knudsen nydt livet og varmen i Club La Santa på Lanzarote.
Forleden morgen fik han sig dog noget af en overraskelse fra morgenstunden.
”Far, far…SE!”, lød det begejstret fra den ældste søn Lucas, der er to år og syv måneder.
Smurt ind i brunt stads
Det Dennis Knudsen kunne se, da han stod op sammen med lillebror Noah på syv måneder, var en dreng smurt ind i noget brunt stads.
”Tænker straks puha – men det var heldigvis chokopops, han havde fået fat i, inden Noah og jeg stod op”, skriver Dennis Knudsen til de sjove billeder, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
Sagen i egen hånd
Storebror Lucas har åbenbart syntes, det var på tide at få morgenmad, og tog sagen i egen hånd.
Yndig ser Lucas jo ud – også smurt ind i chokopops.
Og skønne er begge sønner, når de sidder artigt hos deres far efter aftenbadet.