12. jul. 2022
Af Sofie Nymand

Se de skønne billeder: Sådan har du aldrig set Jesper Nøddesbo før

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/design_uden_navn_-_2022-07-12t185153.366.png
Foto: Mikael Rieck
Jesper Nøddesbo poserer ved poolkanten. Og det har vakt opsigt.

Ved første øjekast skulle man tro, det var en topmodel eller måske en kvindelig hollywoodstjerne, der poserer ved poolen.

Men nej. Det er såmænd Jesper Nøddesbo, der – som en anden influencer – nyder sydens sol ved poolkanten. Og nå ja, så er han iført en stram, stribet badedragt.

På sin Instagram har den tidligere håndboldspiller delt en række billeder, hvor han poserer ved pølen mellem palmer og badedyr.

Til billederne, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele, skriver Jesper Nøddesbo:

“Håber, I nyder ferien. HUSK solcreme.”

Badedragtsbillederne er et stort hit hos hans mange følgere, og kommentarfeltet bugner med rosende ord:

“Dagens billede. Måske årets faktisk,” skriver skuespiller Dar Salim, mens en anden anerkender billedseriens potentiale:

“Lige til forsiden på Sports Illustrated”.

I skrivende stund har 18.600 personer liket billederne, mens opslaget har fået over 600 kommentarer.

Læs mere om: