28. nov. 2022
Af Julie Nolsöe

Se det rørende klip: Annette Heick hyldet med særlig pris

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Martin Høien
Sanger, debattør og tv-vært Annette Heick blev i weekenden hyldet for noget helt andet end sit sædvanlige arbejde

Annette Heick modtog i weekenden en helt særlig pris for sit velgørenhedsarbejde.

Ved en festlig middag afholdt af Røde Kors blev hun nemlig tildelt en vandrepokal for sit frivillige arbejde for organisationen.

For multi-talentet Annette Heick var det bestemt ikke en pris, hun havde regnet med at blive tildelt.

- Som det måske ses her blev jeg fuldkommen overvældet af, at det var MIG der skulle modtage årets Røde Kors pokal. Tak af hele mit hjerte for påskønnelsen, skriver Annette Heick til en video, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele.

I videoen ses en tydeligt overrasket Annette Heick, som holder hånden for munden i chok, da det går op for hende, at hun er blevet tildelt prisen.

Overfor BILLED-BLADET uddyber Annette Heick:

- Jeg var mildest talt overrasket. Det kom TOTALT bag på mig. Jeg er voldsomt beæret.

To priser på bare to uger

Det er glade dage for Annette Heick, som også den 13. november blev tildelt en anden stor ære, da hun blev modtageren af brancheorganisationen DPA’s påskønnelseslegat.

DPA arbejder politisk for at sikre de bedste vilkår for sangskrivere, komponister, producere og tekstforfattere, og der følger 15.000 kr. med legatet.

Annette Heick fik prisen overrakt af DPA’s forperson, Tobias Stenkjær, som ved overækkelsen af legatet fremhævede: ”Annette Heick har i den grad sat sig selv i spil og brugt sin platform til uselvisk at tage kampen op omkring alders- og kønsdiskrimination”

Lige her kan du læse, hvordan Anette Heick reagerede, da hun fik det hædersfulde legat:

Læs mere om: