30. sep. 2023
Af Sofie Nymand, Ulrik Ulriksen

Se detaljerne: Julie Zangenberg ankommer i fortryllende haute couture-brudekjole med langt slæb

Julie Zangenberg ankommer i en fortryllende brudekjole
Julie Zangenberg sagde lørdag ja til sin forlovede gennem tre år.

Lørdag eftermiddag ringede bryllupsklokkerne i Vor Frue Kirke.

De ringede for Julie Zangenberg, som efter tre års forlovelse, sagde ja til stjernekokken Andreas Bagh.

Kort efter gæsterne havde taget plads i kirken, rullede en sort bil op foran kirken, og ud steg den storsmilende brud.

Julie Zangenberg kunne ved ankomsten afslører, at brudekjolen er designet af den danske haute couture designer Elsa Adams.

Designeren, der også har stået bag kjoler til eksempelvis Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og Cecilie Haugaard, har kreeret en fortryllende brudekjole, der blandt andet bød på et langt slæb og et bredt bånd i taljen.

Hun bar et slør, der var endnu længere end selve slæbet og havde en fin blonde-kant.

Se alle billederne af kjole øverst i artiklen.

I kirken sad parret venner og familie klar til at se bruden.

Gommen var ankommet kort forinden både gæster og sin udkårne, og ligesom brud smilede han, da han gik ind i kirken.

Julie Zangenberg og Andreas Bagh blev forlovet i sommeren 2020. Året efter kom deres søn, Leo, til verdenen.

Læs mere om: