25. maj. 2020
Af Helle Skram de Fries

Se foto: Suzanne Bjerrehuus i sin søn Olivers tøjdesign

Oliver Bjerrehuus.
Oliver Bjerrehuus.
Foto: Martin Høien
72-årige Suzanne Bjerrehuus ser supergodt ud i det nye tøjmærke, hendes søn promoverer.
Sammen med skaberne af 00’ernes populære tøjmærke ”Punk Royal”, er 44-årige Oliver Bjerrehuus i gang med at promovere et nyt brand ”Royal Vintage”.
- Det er genbrugstøj. Altså brugt tøj, der re-designes.

Bæredygtigt genbrug

- Tøjproduktion forurener vildt meget, så vi går meget op i, det er genbrug og bæredygtigt, lyder det fra Oliver Bjerrehuus. I sommerhuset i Tisvilde mødes familien og hygger, og her er mor, Suzanne Bjerrehuus, hoppet i en af de smarte cowboyjakker fra ”Royal Vintage” sammen med sønnike, der er i en Oli Vintage T-shirt. ”Hygger med Mama”, skriver Oliver til det skønne foto, som BILED-BLADET har fået lov til at bringe.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_oliver_og_suzanneaaa.jpg
Foto: Privat

Gang i Suzanne

- Jakken klæder klart min mor, og hun har det rigtig godt. - Der er gang i hende, og nu er hun lige taget ind til København nogle dage, fortæller Oliver Bjerrehuus. - Jeg er ved at udvikle nogle sjove ideer til design af tøjet. Jeg har lige være i Aarhus et par dage til nogle møder.

Stolt Suzanne

Oliver Bjerrehuus har altid været meget knyttet til sin mor, og det er hans ældste søn, Oscar på 19, også. Farmor Suzanne var ved at revne af stolthed, da Oscar Bjerrehus i 2019 deltog i ”Vild med dans”.
Sammen med Asta Bjørk dansede Oscar Bjerrehuus sig helt frem til finalen.

Heppe på barnebarn

Suzanne Bjerrehuus har haft store problemer med senfølger af den cancersygdom, hun er helbredt for. For første gang i over et år viste hun sig offentligt, da hun, sammen med Oliver, var i ”Vild med dans”-studiet for at heppe på sit barnebarn.
https://imgix.billedbladet.dk/20191018_hjp5342.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: