20. okt. 2022
Af Julie Nolsöe

Se videoen: Cecilie Hother viser sit nye hus i Frankrig

Cecilie Hother
Cecilie Hother
Foto: Hanne Juul
Tv-værten er i fuld gang med at indrette det lyserøde hus, familien overtog sidste år

Den tidligere tv-vært Cecilie Hother kunne sidste år fortælle, at hun sammen med sin mand Thomas Gregers Honoré havde anskaffet sig et hus i Frankrig.

Projektet blev dog en smule mere omfattende end forventet.

- Vi fik ikke byggetilladelse, så nu skal i gang med reparationspenslerne. Det hele gik igennem, da vi sad i Peru sidste år den 17. december, så det var en tidlig julegave. En lidt forklædt julegave når man så finder ud af, at der er vandskade, men det er den risiko, man løber. Det er jo en boligdrøm, som går i opfyldelse. Der skal bare noget knofedt til, fortalte hun til BILLED-BLADET tilbage i maj måned.

Efter at have brugt sommeren i Frankrig, har den garvede tv-vært og familien været tilbage i Danmark - for Cecilies vedkommende blandt andet for at arbejde på et nyt, stort projekt, som hun kunne afsløre for nylig. Læs mere om det her:

Har aset og maset

Nu er hun igen landet i Frankrig og i det lyserøde hus, som fortsat kræver en masse arbejde.

I en ny video, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele, viser hun huset frem, og det bærer tydeligt præg af at være midt i en udvikling.

- Jeg fik jo nogle flyttekasser og lidt af hvert transporteret til Frankrig, siger hun i videoen, inden hun vender kameraet mod de mange papkasser, som fylder rummet.

- Og helt ærligt, jeg ved ikke helt, hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte, siger Cecilie Hother, dog stadig med et stort smil.

Planen er, at huset i Frankrig skal være familiens sommerhus, men Cecilie Hother har tidligere fortalt til BILLED-BLADET, at hun håber på, at boligen en dag kan blive familiens hjem:

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg sindssygt gerne vil flytte til udlandet. Det har været en kæmpe drøm, men det ligger ikke i kortene lige nu. Vi har en datter, der skal starte i skole nu her. Så det bliver ikke lige nu, så vi skal bruge det som sommerhus, fortalte hun tidligere på året.

Læs mere om: