29. sep. 2023
Af Sofie Nymand

Sigurd Holmen le Dous fyldte rundt og fik den bedste fødselsdagsgave: Sådan blev han fejret

Sigurd Holmen le Dous
Sigurd Holmen le Dous
Foto: Hanne Juul
Den runde dag bød på særligt én overraskelse, som skuespilleren fortæller var 'den bedste fødselsdagsgave'.

Forleden kunne ”Badehotellet”-stjernen Sigurd Holmen le Dous fejre rund fødselsdag.

Onsdag fyldte han nemlig 40 flotte år.

– Jeg havde en fantastisk fødselsdag, fortæller fødselaren til BILLED-BLADET.

I øjeblikket er Sigurd Holmen le Dous godt i fuld gang. Udover at han går til prøver på næste års julekalender ”Tidsrejsen 2”, så spiller han med i forestillingen ”Arven” på det Kongelige Teater, der har taget både anmelderne og publikum med storm.

Men det betyder ikke, at der onsdag ikke var tid til fødselsdagsfornøjelser.

Skuespilleren fortæller, at dagen begyndte med hyggelig morgenmad med familien, hvorefter han tog til sminkeprøve på den kommende julekalender.

Og ellers fortsatte dagen på ægte fødselsdags manér.

– Jeg spiste frokost med nogle gode venner, og om aftenen kom der flere venner over til hygge i haven med bål og rødvin.

– Min kone havde faktisk arrangeret en stor surprise party for mig for to uger siden. Men da vi kom til dagen, var vi begge syge og måtte aflyse. Så det var skønt at kunne samle folk i onsdags, fortæller han.

Selv om det ikke blev til surprise party, bød fødselsdagen alligevel på en stor overraskelse. En overraskelse, som Sigurd Holmen le Dous omtaler som ’den bedste fødselsdagsgave’.

Mens skuespilleren sad i haven og drak vin med sine venner, strømmede kendte til Cirkusbygningen, der dannede rammer om det store prisshow Danish Rainbow Awards 2023.

Prisshowet hædrer og fremhæver dem, der gør en forskel for LGBT+ miljøet i Danmark, og i alt blev der uddelt femten statuetter.

En af dem ’Sceneprisen’ gik til ”Arven”, som Sigurd Holmen le Dous’ medspiller og skuespilchef på Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov, gik på scenen for at modtage.

– Jeg fik en masse dejlige gaver, men den bedste var jo, at ”Arven” vandt en Rainbow Award.

Sigurd le Dous er gift med Sidsel Brandt Hasberg og sammen har de sønnen Herbert og datteren Gunhild.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-29/_han1238.jpg
Sigurd Holmen le Dous med sin hustru Sidsel og parrets søn, Herbert, der sidste år var klædt ud i anledningen af Cirkus Arenas Halloween Cirkus.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: