4. nov. 2020
Af Helle Skram de Fries

Silas Holst og hans børn sender rørende hilsen til stærkt savnet bonusmor

Silas Holst.
Silas Holst.
Foto: Lars H. Laursen.
Sammen med børnene Maggie My og Bob Jones sendte Silas Holst fødselsdagshilsen til bonusmor Lene Løvendahl.

3. marts 2017 mistede "Vild med dans"-stjernen Silas Holst sin højtelskede bonusmor.

Lene Løvendahl – også kaldet ”Løven” har været der for Silas siden han var dreng og betydet rigtig meget for ham – og for hans mor, Lene Holst, som sammen med ”Løven” ejede ”Lene Løvendahl dansestudie”.
https://imgix.billedbladet.dk/bb-85162_0.jpg
Lene Løvendahl (tv) og Lene Holst.
Foto: Hanne Juul

Nåede at opleve børnene

Lene Løvendahl var en vigtig del af familien, og nåede heldigvis at opleve Silas Holst og Johannes Nymarks to børn komme til verden. Maggie My, der i dag er seks år og lille Bob Jones, der blev født 7. januar 2017.

Rørende ord

Tirsdag 3. november ville Lene Løvendahl være fyldt 68 år, og sammen med sine to børn, sendte Silas Holst rørende ord og tanker til sin savnede bonusmor. I et Instagram-opslag, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe tekst og foto fra, skriver han følgende: ”68 år ville du være blevet i dag. Vi ønskede dig tillykke i morges ungerne og jeg, da den klareste stjerne stadig lyste, da vi stod op.

En engel fra Maggie

Maggie har lavet dig en engel i fødselsdagsgave, der nu hænger på din lanterne.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_15.jpg
Foto: Privat
Bob sang fødselsdagssang i bilen mod børnehaven. Både på engelsk og dansk.

Kigger på stjerner

Du er gudskelov allestedsnærværende for mine børn - og for mig. Hver aften bliver der sagt godnat og hver morgen godmorgen.” Sammen med de to børn kigger Silas nemlig hver morgen og aften på stjerner og mindes dem, der er savnet på jorden.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_stjerner.jpg
Foto: Privat

Kaffe og smøreost

”Åhhh, ville ønske vi havde været samlet i morges til morgenmad og fejring som vi plejede. Men jeg tænkte mig til “Kaffa” og et halvt stykke brød med smøreost i stedet. Og det varmede alligevel mit hjerte. Du fylder stadig meget og DET er dejligt, Tillykke med din fine dag Luwi. Aftenens forestilling er til dig.”, slutter opslaget.

Læs mere om: