3. jan. 2021
Af Marianne Singer

Silas Holst og Johannes Nymark har fået solgt deres villa

Johannes Nymark og Silas Holst - Johannes med datteren Maggie My på armen. 
Johannes Nymark og Silas Holst - Johannes med datteren Maggie My på armen.
Foto: Birger Storm
Silas Holst og hans eks-mand, Johannes Nymark, har endelig fået solgt deres rødstensvilla i Brønshøj, skriver Johannes Nymark på Instagram.

Efter at have haft deres 186 kvm. store rødstensvilla i Brønshøj til salg i et års tid, har Silas Holst og Johannes Nymark nu fået solgt deres bolig.

Det skriver Johannes Nymark i et opslag på sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har fået lov at vise.

Samtidig afslører han, at de nu er på udkig efter et nyt sted at bo.

Vil stadig bo sammen

"Huset er solgt! Men hvor skal vi så bo!? Hvis du hører om tre rækkehuse, et stort flerfamiliershus med tre enheder eller andet hvor man kan være tre familier tæt på hinanden i København og omegn så skriv endelig! Håber nogle ved noget som kan hjælpe os på vej:)," skriver Johannes Nymark på sin Instagram-profil til et billede, hvor man ser ham med kæresten Jeppe Christoffersen foran Brønshøj-villaen.

- Det føles rigtig godt - det er dejligt, lyder det fra Johannes Nymark til BILLED-BLADET.

Som et kollektiv

Da Silas Holst og Johannes Nymark og deres veninde Louise Mahnkopf i 2014 blev forældre til deres første barn, Maggie My, i dag 6 år, boede der kun tre voksne i villaen i Brønshøj.

Siden kom lillebror Bob Jones, i dag 3 år, til og efter Silas Holst og Johannes Nymark blev skilt i 2017 fik de alle nye kærester, der også flyttede ind.

Læs mere om: