4. mar. 2023
Af Julie Nolsöe

Silas Holst siger farvel: Rørende ord til Britt Bendixens bisættelse

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Foto: Mikael Rieck/Martin Høien
Video: Mikael Rieck
Ved Britt Bendixens bisættelse deltager professionel danser og "Vild med dans"-kollega Silas Holst, og han kommer med bevægende ord kort før højtideligheden går igang

"Vild med dans"-dommeren Britt Bendixen gik bort lørdag den 18. februar efter kort tids sygdom.

I dag, lørdag den 4. marts, tager venner, familie og kollegaer den sidste afsked med den kendte danser, koreograf og dommer ved en smuk bisættelse fra Holmens Kirke i det centrale København.

Blandt deltagerne ved den smukke højtidelighed er også professionel danser og "Vild med dans"-kollega Silas Holst, og for ham repræsenterer dagen en svær afsked med en betydningsfuld person.

- Hun var en kæmpe person. Sådan én, der har haft indflydelse på så ufatteligt mange menneskers liv. Jeg tror ikke, jeg kender en eneste danser, som ikke har været under Britts vinger på et eller andet tidspunkt, så hun er vores allesammens mentor på en eller anden måde, lød det fra Silas Holst, da han forud for bisættelsen talte med BILLED-BLADET foran kirken.

Han fortsatte:

- Så er hun bare sådan et livsstykke, hun er et vanvittigt positivt menneske, som man kommer til at savne og allerede savner sindssygt meget.

Udover Silas Holst deltog også en række andre "Vild med dans"-stjerner ved bisættelsen. Det kan du se billeder af lige her:

Se klippet med Silas Holst ved Britt Bendixens bisættelse over artiklen.

Læs mere om: