Silas Holsts søn i sorg: Har mistet elsket kæledyr
I oktober sidste år lykkedes det Silas Holst at overtale sine to børn, Maggie på ni og Bob på syv, til at få skildpadder i stedet for kaniner, som de plagede om.
Derfor flyttede tre små sumpskildpadder ind på matriklen i Brønshøj.
Bobs skildpadde fik navnet Laura – opkaldt efter skuespilleren Laura Drasbæk, Maggies skildpadde blev døbt Bulder, mens den tredje, som er en fælles skildpadde, hedder Dalton.
Her er Silas Holst med Dalton (den store) og Laura (tv).
Pludselig var Luara død
Men pludselig en dag lå Laura og var død.
- Bob er meget ked af det, og skildpadden er stadig på køl, indtil den skal begraves i haven, fortæller Silas Holst.
- Bob planlægger en begravelse, hvor alle hans venner skal være med – og, naturligvis, Laura Drasbæk. Alle skal bære sort tøj, og der skal synges sange, forklarer han videre.
Stadig fire kæledyr
- Han vil specielt gerne have, at Joe (Johannes Nymark, red.) synger Ave Maria. Det bliver en smuk dag, forsikrer Silas Holst, der har sine to børn sammen med eksmanden, skuespiller Johannes Nymark.
Familien er dog stadig beriget med fire kæledyr. Udover skildpadderne Bulder og Dalton, har de nemlig også to franske bulldog hunde, Dalton på fem måneder (der deler navn med den ene skildpadde), og Bjarne på 20 måneder.
Se vidoen med de to skønne vovser, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe: Bjarne (tv) og Dalton.