29. sep. 2009
Af af Signe Ravn

Simon Mathew overfaldet af fans

Simon Mathew medvirker i TV 2?s tweenvenlige serie ?Store drømme?. Her spiller han sammen med blandt andre Anna David og Maria Lucia Heiberg Rosenberg.
Simon Mathew medvirker i TV 2?s tweenvenlige serie ?Store drømme?. Her spiller han sammen med blandt andre Anna David og Maria Lucia Heiberg Rosenberg.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Det var næsten for meget af det gode, da den populære sangers kvindelige fans gik amok i ekstase over hans optræden.

Simon Mathew, der i øjeblikket hitter som skuespiller i serien 'Store drømme', har haft flere højdepunkter i sin karriere. Heriblandt sejren i 'Scenen er din' og andenpladsen i 'Vild med dans', og det var efter den populære danseprogram, at Simon fik en uventet dramatisk opgave.

"Jeg blev hyret til alverdens underlige ting. Blandt andet en sønderjysk kvindefest. Der kom flere end tusind kvinder for at se mig. De var sindssyge. Vagterne turde ikke gøre noget, så kvinderne fik bare lov til at hoppe op på scenen og flå og hive i mig," mindes Simon Mathew i Ekstra Bladet.

Men selvom det var en voldsom oplevelse, så var det ikke Simon, som det gik værst ud over: "Jeg kan huske, at der var en fyr, der havde forvildet sig ind i lokalet. Der gik et par minutter, så havde de flået tøjet af ham. Det var sindssygt," konstaterer Simon Mathew, der har taget den naturlige konsekvens af oplevelsen, i avisen: "Jeg tager nok ikke til sønderjyske kvindefester igen."

Læs mere om: