8. jul. 2009
Af af Signe Ravn
Sisse Fisker mindes sin bedste sommer-flirt
Sisse Fisker
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
’Aftenshowet’-værten løfter sløret for, hvordan hun mødte sin kæreste Sune Mogensen.
Sisse Fisker er kendt som en frisk TV-værtinde, der ikke er bange for at tage udfordringen op, når maratonløb over hele verden kalder, så derfor ved hun heller ikke tilbage, da hun fik chancen for en fræk sommerflirt, som endte med at blive hendes bedste nogensinde.
"Det var en fyr, som jeg mødte på Skanderborg Festival i 2006 - og jeg har holdt fast i ham lige siden! Vi mødtes gennem fælles bekendte og scorede hinanden i vodka og appelsinjuice-baren…," fortæller Sisse Fisker til ALT for damerne.
Og Sisses held stopper ikke her, for hendes kæreste tager nemlig over, når Sisses yndlings-sommermenu skal kreeres: "Jeg er ikke så vild med at stå for grillen, så det gør min kæreste - men jeg spiser kødet med stor fornøjelse!"