19. jun. 2010
Af af Henrik Salling
Sisse Fisker nyder tiden som mor
Sisse Fisker nyder tiden som nybagt mor til Samuel.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
TV-værtinden Sisse Fisker indrømmer at det at være mor har ændret hendes liv.
Sisse Fisker og Sune Mogensen blev for ni uger siden forældre til en velskabt dreng, og nu er det tid at nyde samværet og forældrerollen.
- Samuel har ændret vores liv. Ikke kun fordi vi er kronisk trætte, for før i tiden kunne jeg sagtens sove otte til 10 timer. Nu får vi fem timer - hvis vi er heldige. Trætheden går dog hurtig over, når han smiler og kigger med sine blå, charmerende øjne, siger Sisse.