2. okt. 2015
Af af Trine Larsen

Sisse Fisker og Jimmy Bøjgaard hjalp med at samle penge ind

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20151001_jsu5334_copy.jpg
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
TV-værterne Sisse Fisker og Jimmy Bøjgaard er begge ambassadører for Make-A-Wish Ønskefonden, og de hjalp med at samle penge ind til syge børn.

TV-værterne Sisse Fisker og Jimmy Bøjgaard er begge ambassadører for Make-A-Wish Ønskefonden, hvis formål er at opfylde ønsker for børn mellem 3-18 år, som lider af livstruende og dødelige sygdomme.

At opfylde ønsker koster penge, så derfor var parret på pletten som aftenens værter, da der blev afholdt en storslået gallamiddag på Hotel d’Angleterre.

Gavmilde gæster

Her var mere end 100 mennesker samlet for at bidrage til Make-A-Wish Ønskefonden, så de fortsat kan opfylde ønsker for syge børn og unge og dermed skabe glæde i en ellers svær hverdag.

Gæsterne til gallamiddagen havde alle spyttet godt i pengekassen, og takket være Make-A-Wish ambassadør sangerinden Søs Fenger og hendes band blev der skabt ekstra god stemning blandt de mange gæster, som havde købt adgang til festlighederne for at donere penge til Ønskefonden.

Auktion på nettet

Alexa Bruun Rasmussen var aftenens meget underholdende auktionarius, der med charme og humor fik gæsterne til at byde ”overpris” for en række donationer fra firmaer, privatpersoner og kunstnere. Alexa var så dygtig til at sælge varerne bl.a. de generøse gæster med løse kreditkort, at live-auktionen indbragte knap en kvart million kroner, ligesom hun sammen med Sisse Fisker og Jimmi Bøjgaard fortalte, at en auktion på nettet via Make-A-Wish Ønskefondens hjemmeside løber endnu nogle dage.

Læs mere om: