Lørdag, 31. januar 2009 — af af Henrik Salling

Skilsmisse i årgang 0

Christina fra Årgang 0 har hænderne fulde som alenemor til fire dejlige børn.
Christina fra Årgang 0 har hænderne fulde som alenemor til fire dejlige børn.
Foto: Thomas Marrott/TV 2
Christina fra Slagelse står alene med fire børn efter bruddet med Martin.

Christina fra "Årgang 0" har indtil nu levet en omtumlet tilværelse. Først blev hun skilt fra sine to pigers far, Christian, og fandt derefter sammen i giftemål med Martin, som hun mødte i Jyderup Statsfængsel under et besøg hos eksmanden.
Men for Christina kommer lykken åbenbart i glimt, og den gæve pige fra Slagelse må nu igen se sig selv som alenemor til intet mindre end fire børn.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Det er rigtigt, at vi er blevet skilt. Ja, faktisk har jeg lige fået papirerne i dag, fortæller Christina, som i de udsendelser, der sendes lige nu, stadig er sammen med Martin Petersen. Parret gik fra hinanden i efteråret og har siden været separeret.

- Jeg er flyttet ud af lejligheden og har fået mit eget. Vi har det fint trods skilsmissen, men det er da hårdt at være alene med så mange børn, siger Christina, som heldigvis har fået god støtte og hjælp fra en uventet kant - nemlig fra eksmanden Christian og dennes nye kæreste, Pia.

- Christian og Pia har virkelig været en god hjælp, og jeg er dem meget taknemmelig for alt, hvad de har gjort for mig. Pigerne er meget hos dem. Martin ser ikke drengene så tit. Men når han har tid, er de også hos ham.

Seneste nyt

Udvalgt til dig

Fra forsiden