18. nov. 2021
Af Sofie Nymand

Skøn video: 85-årig Matador-stjerne fortæller om pinlig episode

Malene Schwartz
Malene Schwartz
Foto: Mikael Rieck
Skuespilleren Malene Schwartz mindes en sjov episode, hvor hun ikke kunne genkende en nær kollega.

- Jeg kan huske engang, jeg mødte en af mine kolleger – en af mine nærmeste skuespilkolleger.
Sådan indleder Malene Schwartz en sjov historie, som hun selv kalder for ”virkelig pinlig”.

Hukommelsen er ikke, hvad den har været

Malene Schwartz er netop udkommet med sin nye bog ”Kan hun selv gå herhen?”, der handler om at blive gammel.

Bogen byder på tilbageblik og anekdoter – ikke mindst om de komiske situationer, man kan komme ud for, når ens hukommelse ikke er, hvad den har været.

Det var også meget pinligt

På Forlaget Grønningen 1s Facebook deler hun netop en episode, hvor hukommelsen svigtede, da hun mødte en god skuespilkollega. En episode der ironisk nok blev uforglemmelig:

- Jeg kunne ikke genkende ham. Så jeg gik hen til ham og sagde: ”Hej, jeg hedder Malene Schwartz”. ”Nå, jeg hedder Stig Hoffmeyer”, sagde han så. Altså jeg tror virkelig, at han troede, jeg var ved at blive vanvittig. Men det var også meget pinligt, fortæller Malene Schwartz med et stort smil.

De to skuespilkolleger har blandt andet spillet teater sammen på Det Kongelige Teater.

Læs mere om: