
Skønne billeder: Morten Kjeldgaard og Frederik Hauns tvillinger til fødselsdag

Nora og Emma kom til verden 27. september, og da de blev døbt 18. maj, var det i dåbskjoler, der var lånt af Frederik Hauns veninde Kira.

Kira har nemlig selv tvillingepigerne Saga og Alva, der for nylig holdt 4-års fødselsdag.
Det blev fejret søndag 8. juni, hvor Frederik Haun og Morten Kjeldgaard var blandt gæsterne.

De havde naturligvis deres egne to guldklumper Nora og Emma med til fødselsdag.
Og alle var naturligvis klædt fint på til festen.
Fødselsdagspigerne i prikker og de små tvillinger i striber.

Glæde af hinanden
”Jeg elsker, at vores piger kan få så meget glæde af hinanden – nu og i fremtiden, skriver far Frederik til de fine billeder, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe.
Nora og Emma så bestemt ud til, at de nød at være til fødselsdag.


Fødselsdagspigerne Saga og Alva havde ønsket sig en talkage i deres yndlingsfarver.
Det sørgede onkel Frederik, der i 2021 blev nummer 2 i ”Den store bagedyst”, naturligvis for, at de fik.


Du kan se flere skønne billeder af tvillingerne her.