8. jan. 2012
Af af Henrik Salling

Skrap Karen Thisted smed tyv på gaden

Karen Thisted
Karen Thisted
Foto: Lars H. Laursen
TV-journalisten fik sig en gevaldig overraskelse, da hun forleden sad og læste nytårshilsner på Facebook.

Karen Thisted kunne pludselig høre, at nogen brød ind i hendes lejlighed.

- Pludselig stod en ung mand i døren. Han havde gennemrodet alt i entreen og var på vej ind til mig i stuen med mine bilnøgler i hånden, beretter Karen i en såkaldt statusopdatering på Facebook.

Og så var gode råd dyre, for Karen havde aldrig før prøvet at være i en sådan situation.

- Jeg anede ikke, hvordan jeg ville reagere. Men jeg gav ham til min overraskelse sådan en skideballe og skubbede ham ned ad trapperne og ud på gaden, mens jeg råbte, at jeg var gift med en stor stærk politimand.

Og det var en rystende oplevelse, selv for en gammel garvet reporter. Så Karen sluttede helt fortjent dagen med en gin og tonic.

Læs mere om: