Skuespilleren Berrit Kvorning er død

Berit Kvorning.

Berit Kvorning.

Foto: Hanne Juul

Berrit Kvorning er død 69 år gammel efter længere tids sygdom.

Torsdag, 11. juli 2019 - af Karina Didriksen

Skuespilleren Berrit Kvorning har mistet livet i en alder af 69 år.

- Det er med stor sorg, at vi må fortælle, at vores mor og kæreste Berrit Sidse Kvorning er død efter lang tids sygdom. Hun blev født 14. september 1949 og ville til september være fyldt 70 år, lyder det fra familien i en pressemeddelelse gennem Have Kommunikation.

Her oplyses det, at hun sov stille ind i sit hjem i København omgivet af sine nærmeste.

Med i TV-serier

Berrit Kvorning blev uddannet fra Statens Teaterskole i 1974 og har gennem årene både medvirket i teaterforestillinger, film og TV-serier.

Hun har blandt andet haft roller i TV-serierne ”Krøniken”, ”Hotellet”, ”Taxa” og ”Huset på Christianshavn”.

I de senere år har hun arbejdet som kommunikationskonsulent, og i 2014 udgav hun bogen "Bliv set - hørt - husket".

Elskede sin familie

Berrit Kvorning efterlader sig sin kæreste Helge samt døtrene Laura og Marie. Derudover havde hun også børnebørn, som hun elskede højt.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

- Selv til det sidste sørgede hun for at ”lege legen færdig” med de nærmeste - hendes partner Helge samt os to døtre. Omend hun ikke er her længere i fysisk form, vil hendes ånd altid være med os i livet og hverdagen, lyder det fra familien i pressemeddelelsen. 

Foto: Lars H. Laursen

Berrit Kvorning med kæresten Helge i 2014.