Torsdag, 20. december 2018 — af Niels Burgos

Skuespilleren Henning Palner er død

Henning Palner
Henning Palner
Foto: Ritzau Scanpix
Henning Palner var et kendt ansigt fra både de danske teaterscener og film.

Blot få dage inden jul sov skuespilleren Henning Palner ind, natten til den 20. december, i sin bolig i Skuespillerforeningens hus på Bisbebjerg i København.

Henning Palners barnebarn, Morten Palner, siger til BILLED-BLADET, at familien i den seneste tid havde vidst, hvor det bar hen - men at Palner nåede at få besøg af sit yngste oldebarn, Athena på blot 10 måneder, få dage inden sin død.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Med i populære film

Henning Palner var uddannet fra Det Kongelige Teaters elevskole i 1960 - og var i sin karriere en uhyre flittig og anset skuespiller på langt de fleste af landets teaterscener og var med på adskillige turneer rundt om i Danmark.

Det store publikum husker ham sikkert også fra den lange række af danske film, han var med i op gennem 1960'erne og 1970'erne.

Blandt andre de fantastisk populære "Støv på Hjernen"-film, hvor han spillede sammen med sin daværende hustru, Beatrice Palner. Parret blev dog skilt efter få års ægteskab.

Henning Palner blev ved med at arbejde til højt oppe i alderen - bl.a. lagde han dansk stemme til den gamle mand, Carl Frederiksen, i Disneys fantastiske animationsfilm "Op" fra 2009.

Henning Palner ved sin 70-års fødselsdag med barnebarnet Morten
Foto: Aller Media
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden