5. feb. 2013
Af af Luise Marie Bekker

Søren Fauli i radioskænderi

Søren Fauli.
Søren Fauli.
Foto: AOP
Søren Faulis interview med en handikappet pensionist i radioprogrammet ”Løsgængeren” på Radio24syv mandag endte i et skænderi.

Pensionisten Erik ringede mandag ind til programmet "Løsgængeren", og værten, Søren Fauli, ytrede, at Erik burde bidrage med noget i samfundet, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg bidrager jo ikke med noget, for jeg er pensionist, sagde Erik, og radioværten svarede:

- Det vil jeg ikke acceptere.

Erik fortalte, at han aldrig har været arbejdsløs og spurgte Søren Fauli:

- Mener du så ikke, at på et tidspunkt så har jeg lov til at slappe af.

- Nej, var Faulis korte svar, og så ville Erik ikke finde sig i mere.

Han smækkede røret på i direkte radio.

Efterfølgende forsvarer værten sig over for Ekstra Bladet:

- Når mennesker går på pension, så er det, som om man glemmer, at de rummer en stor livserfaring. Det er da trist, for der skal stilles krav til hele samfundet. Det skal ikke være urimelige krav, for selvfølgelig skal Erik også hygge sig og sove middagslur.

Læs mere om: