12. nov. 2012
Af af Lisbeth Grube

Søren Pilmarks hustru lader sig forsørge

Susanne Pilmark og Søren Pilmark
Susanne Pilmark og Søren Pilmark
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
For at bevare ægteskabet valgte skuespillerens kone, Susanne Pilmark, sin egen karriere fra.

Det er ikke tilfældigt, at Søren Pilmark har været sammen med sin hustru, Susanne Pilmark, i hele 32 år. For mange år siden ofrede Susanne helt bevidst sin karriere til fordel for ægteskabet og parrets tre børn. I et interview med Alt for Damerne fortæller hun, at hun traf valget for godt 20 år siden, mens hun lavede morgen-TV på Kanal 2:

- Der kunne jeg bare se, at det ikke gik. Vi sås aldrig. Jeg skulle møde på arbejde kl. 5 om morgenen. Det var tre timers live-TV hver morgen med live-band og seks interviews. Efter 6-8 måneder måtte jeg bare erkende, at det ikke holdt i forhold til mit ægteskab. Jeg sov ikke. Søren var på teatret og kom hjem ved midnatstid, siger Susanne i interviewet.

Selv sætter hun en stor ære i at være hjemmegående, men hun fortæller, at hun til tider har måttet forsvare sit valg:

- Mine veninder har i bedste mening tippet mig om fede job og presset lidt på. Nu har de opgivet.

Læs mere om: