Søs Egelind jubler over hospitalsvæsenet
- Jeg lovede min familie, at jeg ville overleve. Og jeg mente det, da jeg sagde det, siger hun med fasthed i stemmen. Og så tilføjer hun med et næsten genert smil:
- Og jeg er bare så super lykkelig for at være til stede.
Søs Egelind glæder sig naturligvis over at have overlevet en alvorlig kræftsygdom. En overlevelse som dels tilskriver ukuelige kræfter og kærlig kompetence fra hospitalsvæsenets side.
- Jamen, Rigshospitalet er den smukkeste bygning i verden, griner hun højt og inderligt. Kæmpe, kæmpe tak til Rigshospitalet og Hillerød Sygehus for al den omsorg, de giver, og som de får alt for få penge for. Der kan ikke siges nok godt om dem. Hold da op. De var fantastiske. Det er dem, jeg kan takke for min overlevelse, siger Søs Egelind og forklarer, hvordan hun ved siden af de mange kemobehandlinger samtidig fik to timers akupunktur hver dag. Det holdt hendes krop kørende og gjorde, at hun blandt andet slap for kvalme. Og da hun efter et års tid kunne stå nogenlunde på benene, tog hun til Indien for at få renset sin krop for al den gift, hun var fyldt med.
Du kan læse et stort interview med Søs om hendes svære sygdom i BILLED-BLADET uge 40.