18. aug. 2009
Af af Preben Petersen

Søs Egelind: Sådan besejrede jeg kræften

Søs Egelind kan snart opleves mellem reklameblokkene på TV 2. Hun medvirker i serien ?Lærkevej?.
Søs Egelind kan snart opleves mellem reklameblokkene på TV 2. Hun medvirker i serien ?Lærkevej?.
Foto: Birger Storm
Læs hvordan den populære skuespiller blandt andet gjorde brug af et lille indisk mirakel.

Søs Egelind står nu frem og fortæller om sit hårde sygdomsforløb med lymfe- og modermærkekræft - et forløb, der virkelig har krævet sin kvinde, og som Søs Egelind nu er ved at være succesrigt igennem.

- Det er et chok at få en kræftdiagnose, og det har været svært for mine omgivelser, men jeg har hele tiden haft en tyrkertro på, at jeg kom igennem. Det har hjulpet mig, at jeg har haft fokus på det gode. Jeg lavede en liste over alt det, jeg var lykkelig for: f.eks. at jeg kunne gå en sommer i møde, og at jeg ikke boede i Afrika, eller var enlig mor til fire børn, fortæller Søs Egelind til BT.

Under sit sygdomsforløb fik hun akupunktur to timer om dagen. Efterfølgende rejste hun til Indien for at få behandlinger hos en læge med ayurvedisk medicin, der består af yoga, meditation, udrensninger og kraftige kropsmassager med urter og olier. Alt sammen for at få genskabt balancen i kroppen.

- Jeg tog af sted skrupfuld af gift som en ældgammel kone, der havde ondt i samtlige celler og skulle hjælpes op ad trappen, og 10 dage senere stod jeg i bølgerne med et surfbræt og råbte: "Hvad bliver der af jer?" Det var mirakuløst, siger Søs Egelind til B.T.

Skuespilleren er erklæret rask, men skal nu igennem to års kontrol på Rigshospitalet, inden forløbet er endeligt afsluttet.

Læs mere om: