6. dec. 2015
Af Marianne Singer

Sofie Lindes første jul med Joakim

Sofie Linde og Joakim Ingversen.
Sofie Linde og Joakim Ingversen.
Foto: Jeppe Michael Jensen
Det bliver en spændende jul for DR-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen, når de for første gang fejrer højtiden sammen.

De har kun været kærester i et halvt års tid, men DR-værterne Sofie Linde og Joakim Ingversen er allerede klar til at holde deres første jul sammen.

Det fortalte parret til BILLED-BLADET til premieren på DR Ultra Galla-showet i Sønderborg.

– Vi holder først jul hos Joakims familie den 23. december og derefter hos mine forældre den 24. december, forklarede Sofie Linde, mens Joakim med et glimt i øjet tilføjede:

- De tog fejl af datoen for mange år siden og har siden holdt fast i den 23. december.

Venner i flere år

Selvom de kun har været kærester i forholdsvis kort tid, bliver det sikkert ikke så nervepirrende for dem at skulle være familiære sammen, fordi de i forvejen har været venner i flere år forinden.

Parret er lige nu aktuelle som værter i DR Ultra Galla-showet, der finder sted i København i weekenden.

Derudover kan Sofie Linde ses som vært i en ny omgang af "X Factor" i begyndelsen af det nye år.

Læs mere om: